Det lærer du

Med en solid økonomisk forståelse lærer du at forstå og analysere vilkår inden for fødevarer, miljø og økonomiske forhold både nationalt og internationalt.

Du lærer også om juridiske og politiske forhold og får styr på, hvordan andres lande fødevarepolitik har betydning for verdens økonomier og markeder.

Produktionsforhold og indblik i hele værdikæden fra jord til bord er også en vigtig læring sammen med en masse om finansiering, investeringer, nationalregnskaber og verdenshandlen. 

Mød Georg, der er i fuld gang med sin uddannelse

Bacheloruddannelsen tager 3 år og kandidaten 2 år. Begge uddannelser læses på Københavns Universitet.
Kandidatuddannelsen hedder fortsat jordbrugsøkonomi.

Jobbet

Med en uddannelse som miljø- og fødevareøkonom vil du stå over for opgaver, hvor du skal få økonomi og bæredygtighed til at gå op i en højere enhed.

Du står nemlig i spidsen for juraen, administrationen og økonomien, når det kommer til jordbrug og fødevareindustrien. Her er din ekspertviden om fødevareøkonomi og udviklingsøkonomi altafgørende.

Du har en knivskarp viden om økonomi, politik og jura og kan få job i mange forskellige virksomheder. Det kan være som økonom i EU, i ministerier, styrelser eller andre råd. Eller blive rådgiver i den finansielle sektor eller i en stor brancheorganisation som eksempelvis Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri. 

Lyder uddannelsen miljø- og fødevareøkonomi perfekt for dig? Hjælp de danske landbrug og hele fødevareklyngen og tag første skridt mod et job i et bæredygtigt erhverv!

Læs mere på ug.dk

Bacheloruddannelsen

Kandidatuddannelsen