Det lærer du

Som automatiktekniker bliver du en meget vigtig brik i produktionen af fx fødevarer. Du lærer nemlig at arbejde med avancerede automatiske anlæg, der styrer forskellige processer.

Du lærer om teknik, elektronik, stærkstrømssystemer og om automatiske maskiners funktioner og egenskaber, så du kan finde fejl, reparere og opstille maskinerne. Du får også styr på overvågning og vedligeholdelse, så driften kan opretholdes. 

Du kan uddanne dig til automatiktekniker på forskellige erhvervsskoler i hele landet.

Erhvervsuddannelsen består af grundforløb 1 og/ eller grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbene varer hver 20 uger. Herefter går du videre til hovedforløbet, hvor du veksler mellem at gå i skole og være i praktik resten af tiden.

Jobbet

Du mange gode jobmuligheder, da du kan arbejde på fabrikker, hospitaler eller i servicevirksomheder, der laver produktionsanlæg. Fælles er, at du typisk vil arbejde i moderne virksomheder, der bruger den nyeste teknologi. 

Du får et stort ansvar for at anlæggene fungerer, så produktionen kan opretholdes. Selv de korteste afbrydelser kan nemlig være et stort tab. 

Mød Anders der er maskinmester hos Danish Crown og arbejder med tekniske anlæg på fabrikkerne. Måske kødbranchen også er en karrierevej for dig?

En praktisk og faglig stærk uddannelse, der kan føre dig til mange muligheder. Lyder det som noget for dig? Søg ind nu og kom godt igang.  

Læs mere på ug.dk